Horsens FolkebladRadio HorsensBrædstrup AvisHorsens Posten
Avis Odder  

 

DF vil have beregnet prisen for nydanskere

søndag d. 1. aug. 2010 - kl. 02:49

En ny integrationskommission skal hvert år beregne, hvad det koster at have ikke-vestlige nydanskere boende i Danmark.


Sådan lyder et nyt centralt krav til regeringen fra Dansk Folkeparti, skriver Berlingske Tidende. Målet er, at befolkningen kontant skal få øjnene op for, hvad nydanskerne koster etniske danskere.


- Der har været en modvilje mod at kæde folk med anden etnisk oprindelses


arbejdsduelighed sammen med mangel på velfærd. Altså at det koster. Men jeg synes, vi skal slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at sige, at der er en sammenhæng, siger Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.


Hun vil have kommissionen til at beregne, hvor meget nydanskere "belaster" hospitalsvæsnet, retsvæsnet, socialvæsnet og uddannelsessektoren.


Selv kan DF-lederen nemt få øje på en lang række ekstraomkostninger ved


nydanskere.


- Mange kræver særrettigheder, siger hun til Berlingske Tidende og nævner "bederum, halalmad, krav om kvindelige læger, tolkebistand og så videre".


Kravet kommer i kølvandet på, at DF for en uge siden forlangte 24-års-reglen strammet op til 28 år. Og på partiets sommergruppemøde tirsdag vil DF lancere en byge af nye udlændingeforslag.



/ritzau/


 

Læs avisen online

Her har du mulighed for at læse nyeste udgave af Odder Avis online.

Klik på avisen til højre for at læse avisen.

Læs avisen online